Paustian søger indkøbskoordinator til vores indkøbsafdeling med flair for IT og Digitalisering.

Til vores indkøbsafdeling i Nordhavn i København søger vi en indkøbskoordinator.

Hvem er du?
Du har forventeligt en relevant teoretisk uddannelse inden for indkøb eller handel, samt nogle års erfaring. Måske er du allerede vant til at medvirke i digitaliserings processer med overbevisende resultater i tidligere jobs. Du er hjemmevant i Navision, har kendskab til EDI, og Excel er en del af din dagligdag.

Som person er du struktureret og forstår at arbejde inden for klare deadlines. Du trives i en dagligdag med faste opgaver, men drives af at effektivisere processer og har erfaring i dette. Du håndterer en positiv dialog på tværs af afdelinger. Du er serviceminded af natur og har lyst til at udvikle dig i et mindre team af engagerede og erfarne kollegaer.

Den rette kandidat opfylder nedenstående krav:
– Uddannelse svarende til jobbet
– Erfaring fra en tilsvarende stilling
– Engelsk i skrift og tale
– Flair for digitalisering, udvikling, EDI og IT
– Superbruger af Office-pakken og erfaring med Navision eller tilsvarende
– Masser af drive, smil på læben og lysten til at ”omdanne rugbrødsarbejdet til fast-food”.

Hvad skal du lave?
Du vil blive en del af Indkøbsafdelingen, hvor du skal bidrage til at vi i Paustian kommer i mål med vores ambitioner. Du vil få selvstændige opgaver, som du skal drible sikkert i mål, ligesom du vil indgå i projekter på tværs af Indkøb samt øvrige afdelinger. Du skal løse opgaver som:
– Medvirke til udvikling, digitalisering og implementering af automatiserede processer i Indkøb
– Indkøb, bekræftelser og opfølgning
– Dialog med leverandører, lager, internt salg og virksomhedens øvrige afdelinger
– Arbejde med stamdata og analyser
– Reklamationsbehandling og analyser
– Indgå i ad hoc-projekter
For den rette kandidat er loftet højt og mulighederne mange.

Vi tilbyder
Et dejligt arbejdsmiljø med en dynamisk atmosfære, attraktive arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder.

Send ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte indkøbsansvarlig Heidi Winther på hw@paustian.dk.
Tiltrædelse er snarest muligt – send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til hw@paustian.dk – skriv ”indkøber” i emnefeltet.