Paustian søger studentermedhjælper til vores indkøbsafdeling i Nordhavn

Har du mod på at være en del af Paustians forsatte vækst så se med her!

Hvem er du?
Du er forventeligt i gang med en relevant uddannelse inden for handel, indkøb eller administration. Du er hjemmevendt i Excel og har flair for it. Som person er du struktureret og forstår at arbejde inden for klare deadlines. Du håndterer en positiv dialog på tværs af afdelinger. Du er serviceminded af natur og har lyst til at udvikle dig i et team af engagerede og erfarne kollegaer.
Den rette kandidat opfylder nedenstående krav:

  • I gang med en uddannelse indenfor handel, markedsføring eller indkøb.
  • Engelsk i skrift og tale
  • Har masser af drive, smil på læben og elsker udfordringer.
  • Struktureret – og elsker at skabe struktur

Hvad skal du lave?
Du vil blive en del af indkøbsafdelingen, hvor du skal bidrage til at vi i Paustian kommer i mål med vores ambitioner. Du vil være vores hjælp i hverdagen og få selvstændige opgaver, som du skal drible sikkert i mål, ligesom du vil indgå i projekter på tværs af indkøbsafdelingen samt øvrige afdelinger. Du skal løse opgaver som:

  • Opfølgning på indkøbsordre
  • Bekræftelse af ordre
  • Vareoprettelse og stamdata vedligehold
  • Arkivering og ajourførelse af arkiver
  • Indgå i diverse ad hoc projekter

Vi forventer du kan arbejde 10-20 timer om ugen inden for almindelig kontortid (8.00-16.00) og er fleksible omkring ferieperioder. Arbejdstiden tilrettelægges selvfølgelig så det passer med dit studie.

Vi tilbyder
Et dejligt arbejdsmiljø med en dynamisk atmosfære, attraktive arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder.
Send ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte indkøbsansvarlig Heidi Winther på hw@paustian.dk.
Tiltrædelse er snarest muligt – send derfor dit CV og din ansøgning hurtigst muligt til hw@paustian.dk – skriv ”Studentermedhjælper” i emnefeltet.