Paustian Arctander Collection

The Arctander Collection: En eksklusiv relancering af tre originale designs af Philip Arctander

The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.

Paustian & Paustian Furniture Collection udvider i januar 2020 porteføljen af moderne møbelklassikere med en eksklusiv relancering af tre originale designs af den danske arkitekt Philip Arctander. The Arctander Collection, der består af en sofa, et bord og en ottoman, fortsætter Paustians mangeårige samarbejde med Philip Arctanders barnebarn, Sofie Arctander Paustian.

I løbet af det seneste årti har der været en stadig stigende interesse for Philip Arctander og hans ikoniske møbeldesigns, og i 2016 relancerede Paustian ikonet over dem alle – Muslingestolen – i samarbejde med Sofie Arctander Paustian og boet efter Philip Arctander. I dag er Muslingestolen og dens elegante udtryk, bløde former og runde ben både et referencepunkt og unikt yderpunkt i den guldrandede fortælling om moderne dansk møbelkunst.

Den nye kollektion følger i fodsporene på den relancerede Muslingestol og viderefører Arctanders principper for tilgængeligt og langtidsholdbart design. The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.

The Arctander Collection indeholder desuden også en ny version af Muslingestolen med højere ryg, der særligt er henvendt kontraktmarkedet, men også kunder der efterspørger en mere oprejst siddeposition. Som noget helt nyt tilbyder vi ‘The Arctander Collection’ med ben og armlæn i valnødde- og asketræ, samt en lang række nye og eksklusive tekstiler, der er kurateret i samarbejde mellem Paustian, Sofie Arctander Paustian og tekstildesigner Cecilie Elisabeth Rudolph. Nye tekstiler inkluderer Amoir Libre fra Dedar Milano, Storr fra Bute Fabrics og et håndvævet betræk fra McNutt. ‘The Arctander Collection’ fås stadig med Skandilocks veldkendte fåreskind og Sørensen Læders svanemærkede, Ecolabel Dunes-skind. En særlig version med Gotland Fåreskind er desuden tilgængelig i et begrænset oplag.

The Arctander Table er produceret med en base af træ og en bordplade i forskellige eksklusive stentyper. Alle træsorter er FSC-certificerede.

Shop Arctander Collection

Paustian på Stockholm messen

Paustian relancerer tre originale designs af Philip Arctander på Stockholm messen

Paustian udvider i januar 2020 porteføljen af moderne møbelklassikere med en eksklusiv relancering af tre originale designs af den danske arkitekt Philip Arctander. The Arctander Collection, der består af en sofa, et bord og en ottoman, fortsætter Paustians mangeårige samarbejde med Philip Arctanders barnebarn, Sofie Arctander Paustian.

Oplev på Stockholm messen også andre designs fra Paustian Furniture Collection såsom Paustian Modulsofa og Paustian 2R reolsystem.

Shop Arctander Collection

Artek lancerer Rope Chair & Tupla Wall

Artek lancerer Rope Chair og Tupla Wall Hook designet af Ronan & Erwan Bouroullec

Arteks DNA er en unik kombination af kunst, teknologi og industriel produktion. I 2020 bygger Artek videre på denne tradition ved at lancere to nye produkter designet af de franske brødre Ronan & Erwan Bouroullec, som både er kendt for deres tekniske dygtighed og for skønheden i deres designs.

Rope Chair
Rope Chair er snarere en silhuet end et kompakt møbel. Rope Chair er en linjetegning oversat til tre dimensioner. Designerne Ronan & Erwan Bouroullec kombinerer en række kontraster: sofistikeret teknik og kreativitet, solide strukturer og fleksible detaljer samt ufleksibelt stål og bøjeligt reb.

Rebet, som oprindeligt er lavet til marine brug, udgør kernen i den uventede, behagelige stol. Rebet bærer en del af brugerens vægt, hvilket betyder, at stolen tilpasser sig den, der sidder i den. Hvor andre stole dikterer en bestemt måde at sidde på, inviterer Rope Chair til dynamisk bevægelse og ændringer i siddeposition. Når personen, der sidder i stolen rejser sig, vil der være et aftryk i stolens ramme, der er med til at forme stolens udseende.

Rope Chair fås i farverne sort eller lysegrå. Stolen består af en ramme i stålrør og et sæde i kryds- og ask finér. Rebet er lavet af sort polyester eller farvet linned, afhængigt af farven.

Tupla Wall Hook
Tupla Wall Hook, designet af Ronan & Erwan Bouroullec, er en enkel løsning til at hænge ting på væggen. Tupla Wall Hook har smukke detaljer og er et dekorativt element på væggen. Vægkrogens to løkker er lige så poetiske, som de er funktionelle, hvilket hænger fint sammen med at ordet ‘tupla’ betyder dobbelt på finsk. Vægkrogen er fremstillet i sort pulverlakeret støbt zink.


Paustian er distributør af Viccarbe

Paustian overtager distributionen af Viccarbe i Danmark

Paustian overtager distributionen af det anerkendte spanske brand Viccarbe i Danmark. Viccarbe er grundlagt af Víctor Carrasco Berlanga, der også selv står bag en række af firmaets unikke designs.

Viccarbe er drevet af passion for æstetik, kreativitet, innovation, kvalitet og tekniske features. Kollektionen repræsenterer møbler fra en lang række anerkendte designere som Patricia Urquiola, Jaime Hayon, Piero Lissoni og John Pawson.


Paustian Magazine Volume 2

Paustian lancerer Paustian Magazine volume 2

Magasinet er fyldt med godt design og smukke ting – og mest af alt interviews og historier.

Læs Paustian Magazine volume 2 her 


Paustian søger Key Account Manager

Paustian søger Key Account Manager til kontraktmarkedet

Hos Paustian er kvalitet og design i højsædet.

Til vores kontraktafdeling søger vi endnu en tung salgsprofil, der med sin store møbelerfaring, kan være med til at sætte kvalitet på agendaen og inspirere vores kunder. Vi samarbejder med nogle af landets mest fremtrædende virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer og at du besidder en naturlig evne til at skabe langsigtede og tillidsbaserede relationer.

I jobbet arbejder du selvstændigt med dine kunder og vil blive ansvarlig for hele salgsprocessen, der strækker sig fra den indledende behovsafdækning, over udarbejdelse af komplekse løsningsforslag/tilbud til de endelige kontraktforhandlinger. Processen forløber som oftest over lang tid, hvorfor det er vigtigt at du formår at fastholde kunden.

Ansvarsområde:
– Videreudvikling af eksisterende relationer til kunder, arkitekter og leverandører.
– Opsøgende salgsarbejde og bearbejdning af kundeemner og projekter.

Kvalifikationer:
– Vi forventer at du har en tung salgsprofil og erfaring med B2B salg. Enten til private kunder eller til offentlige organisationer.
– Vi forventer at du har et stort netværk i møbelbranchen; blandt kunder, arkitekter og leverandører.
– Du har en god forretningsforståelse og sans for godt købmandskab.

– Du er opsøgende og har en udadvendt og vindende personlighed

Vi tilbyder:
– En spændende stilling med en høj grad af selvstændighed.
– En attraktiv lønpakke der matcher dine kvalifikationer
– En inspirerende hverdag med gode kollegaer i vores Utzon-tegnede hus i Nordhavnen

Kontakt:
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Vibeke Ramsing på vr@paustian.dk eller 20185314.

Send din ansøgning senest 26. november til: job@paustian.dk.


Paustian Modulsofa 50 år

Ikonisk Design 50 år

I 1969 præsenterede Paustian en ny klassiker, den modulopbyggede sofa ’Paustian Modulsofa’ designet af Erik Rasmussen.  I dag 50 år senere er sofaen lige aktuel med sin unikke evne til at ændre udtryk, afhængigt af modulsammensætning og polstring.

Oplev Modulsofaen i hestedækken fra Danish Art Weaving inspireret af det oprindelige tekstil  i vores butik i Nordhavn.

Historien om Paustian Modulsofa

Hestedækken til 22 kr. pr. m.Inspirationen til den ikoniske Modulsofaen er fundet i det klassiske tekstil ”hestedækken”, som grundlæggeren af Paustian Ole Paustian tilbage i 1960’erne begyndte at bruge til indretning og møbler. Ole Paustian ønskede at skabe et møbel, hvor ’hestedækken’ tekstilet – som gik godt på møbler, plaider, puder, gulve og selv frakker – kom til sin fulde ret. Med inspiration fra hestens ryg skabte Erik Rasmussen hermed den karakteristiske, runde form på modulsofaens sæde og ryg.

En beskeden annonce på bagsiden af Ekstra Bladet gjorde hermed Paustian til et navn, man også bemærkede uden for møbelbranchen. Hestedækken i opkradset uld til 22 kroner pr. m. var svær at matche.

Mere end 10 kilometer hæstedækken blev det til om året, og væveren Kim Naver blev bedt om at udvikle den klassiske tattersall-tern og tilføjede streger i brun, oliven og blå.

Modulsammensætning og polstring

Sofaen er med sin stramme, skulpturelle form og gode komfort velegnet i både private hjem og til erhverv. Sofaen kan sammensættes af både lige- og hjørnemoduler, og kan dermed let blive modificeret, udvidet eller delt, når nye behov opstår. Til kollektionen hører også Paustian Modulsofa puf.

Siden den første udgave polstret i det velkendte ‘hestedækken’ er der tilføjet en lang række tekstiler til Modulsofa kollektionen. Senest er den polstret i Raf Simon’s 2019 kollektion for Kvadrat Phlox og Atom.


Costume Skønheds favoritter 2019

Costume Skønhedsfavoritter 2019 hos Paustian v/ Strøget

Der var morgenmad, bobler og harpespil på programmet, da vinderne af Costume Skønhedsfavoritter 2019 blev fejret til en hyggelig morgenevent hos Paustian v/ Strøget den 1. november.


Søren Le Schmidt SS20 Fashion Show

The Søren Le Schmidt SS20 fashion show took place at Paustian in Nordhavn – A stunning show and a fantastic collection!
The Danish designer is primarily known for his original and distinguished style, as well as his skilful tailoring.

Enjoy a sneak peek on the Søren Le Schmidt SS20 show below.


Byens Bedste Mode og Design 2019

Byens Bedste Mode og Design 2019

We are honoured that our new flagship store Paustian v/ Strøget has won the title as the ‘Best Fashion and Design Store’ in Copenhagen by Berlingske, AOK. Thanks for all your votes!