Ikonisk Design 50 år

I 1969 præsenterede Paustian en ny klassiker, den modulopbyggede sofa ’Paustian Modulsofa’ designet af Erik Rasmussen.  I dag 50 år senere er sofaen lige aktuel med sin unikke evne til at ændre udtryk, afhængigt af modulsammensætning og polstring.

Oplev Modulsofaen i hestedækken fra Danish Art Weaving inspireret af det oprindelige tekstil  i vores butik i Nordhavn.

Historien om Paustian Modulsofa

Hestedækken til 22 kr. pr. m.Inspirationen til den ikoniske Modulsofaen er fundet i det klassiske tekstil ”hestedækken”, som grundlæggeren af Paustian Ole Paustian tilbage i 1960’erne begyndte at bruge til indretning og møbler. Ole Paustian ønskede at skabe et møbel, hvor ’hestedækken’ tekstilet – som gik godt på møbler, plaider, puder, gulve og selv frakker – kom til sin fulde ret. Med inspiration fra hestens ryg skabte Erik Rasmussen hermed den karakteristiske, runde form på modulsofaens sæde og ryg.

En beskeden annonce på bagsiden af Ekstra Bladet gjorde hermed Paustian til et navn, man også bemærkede uden for møbelbranchen. Hestedækken i opkradset uld til 22 kroner pr. m. var svær at matche.

Mere end 10 kilometer hæstedækken blev det til om året, og væveren Kim Naver blev bedt om at udvikle den klassiske tattersall-tern og tilføjede streger i brun, oliven og blå.

Modulsammensætning og polstring

Sofaen er med sin stramme, skulpturelle form og gode komfort velegnet i både private hjem og til erhverv. Sofaen kan sammensættes af både lige- og hjørnemoduler, og kan dermed let blive modificeret, udvidet eller delt, når nye behov opstår. Til kollektionen hører også Paustian Modulsofa puf.

Siden den første udgave polstret i det velkendte ‘hestedækken’ er der tilføjet en lang række tekstiler til Modulsofa kollektionen. Senest er den polstret i Raf Simon’s 2019 kollektion for Kvadrat Phlox og Atom.