PAUSTIAN ENSEMBLE

Ensemble er en kollektion med sofa, loungestol og sideborde, designet af Theresa Rand for Paustian.

Ensemble sofa består af otte forskellige modulérbare elementer, der kan sættes sammen og kombineres på forskellige måder – som hjørnesofa, 2- eller 3-personers sofa med integreret ottoman, etc. Serien fuldendes af en loungestol og tre sideborde i forskellige størrelser, der alle afspejler sofaens udtryk.

NAVNET ‘ENSEMBLE’

Idéen bag Ensemble er at kombinere komfort med elegance og et let udtryk. Bestående af firkantede og rundede moduler er Ensemble sofa serien fleksibel og kan tilpasses forskellige behov og funktioner, uden at det giver et tungt udtryk. De afrundede kanter på sofamodulerne og ottomanen har form som en halvcirkel, hvilket giver sofaen et mere kurvet, hyggeligt og indbydende udseende. Designet leger med basale geometriske former men har stadig en blødfremtoning – og indbyder til at man samles i eller omkring møblerne, derfor navnet Ensemble, som bl.a. betyder ’sammen’ på fransk.

ENSSEMBLE SOFABORDE

Inspirationen til sidebordene kommer fra Brasiliansk arkitektur og design og er blevet fortolket på en moderne skandinavisk måde. Konstruktionen på sidebordet er enkel og geometrisk, og leger ligeledes med halvcirklen, der præger designet på sofaen. Sidebordet kommer i tre forskellige størrelser, og kan kombineres sammen eller stå alene, og som alle komplimenterer sofaens cirkulære og bløde udtryk.

THERESA RAND

Theresa Rand er uddannet arkitekt fra både Tyskland og Danmark. Især efter færdiguddannelsen fra Arkitektskolen i København har hun koncentreret sig om møbeldesign. Hendes tilgang er meget intuitiv: ”Selvom funktionalitet også er meget vigtigt, så er atmosfæren som møbler og objekter skaber, samt den indflydelse de har på rummetog folk, der bruger det, især afgørende”. Studio ’Theresa Rand’ er baseret i København og arbejder med funktionelle dog poetiske møbler, boligtilbehør samt belysning, der alle er karakteriseret af rene linjer med et sensuelt udtryk. Studiets fokus er på brugen af naturlige, autentiske og holdbare materialer samt deres taktile kvaliteter og måden disse er kombineret på.


Ensemble sofa serien er fleksibel og kan tilpasses forskellige behov og funktioner, uden at det giver et tungt udtryk.

Shop Ensemble