I mere end et halvt århundrede har Paustian balanceret stabilt på tre ben; tidløst design, godt håndværk og bæredygtig produktion. En filosofi, der tager sin indledende form på vores eget snedkeri i Grenå, hvor vi stadigvæk tror på, at smukt design begynder med smukt håndværk.

Grundighed går aldrig af mode. Og selvom vores snedkeri efterhånden rummer flere generationers håndværkstraditioner, så ved vi, at grundighed ikke bare er en principiel evergreen. Den er altid umagen værd. Hvert eneste møbel der forlader Paustian Snedkeri står derfor stadig på skuldrene af de samme principper om design, håndværk og bæredygtighed, som vi har prædiket siden 1964. Og det er her, mellem hænderne på snedkere, specialister og produktudviklere, at de kommer allertydeligst til udtryk.

I dag råder Paustian Snedkeri over et topmoderne produktionsapparat og 25 specialiserede medarbejdere, der alle er en autoritet indenfor netop deres felt. Derfor er det bogstavelig talt kun fantasien, der kan begrænse vores tekniske og håndværksmæssige formåen indenfor møbelfremstilling. Vi tager gerne imod udfordringer.

Vi er stolte over at signere vores produkter “Made in Denmark”, og hos Paustian er bæredygtighed og miljørigtig produktion ikke en pligt, men i stedet en vigtig del af DNA’en. Vi tager vores sociale ansvar seriøst, og gør hvad vi kan for at efterlade det mindst mulige aftryk efter vores produktion. Summen af alt dette betyder også, at Paustian Snedkeri i dag servicerer en lang række danske møbelvirksomheder, der deler vores filosofi om at smukt design begynder med smukt håndværk.

Paustian Snedkeri fremstiller i dag mange typer af møbler og er specialiseret i møbler med højt designindhold og håndværksmæssig forarbejdning. Snedkeriet kan blandt andet tilbyde CNC fræsning (3, 4 og 5 aksede fræsere), plademøbel produktion, finérfugeri samt industriel overfladebehandling (malingsblandemaskineri, fladbaneanlæg og sprøjtekabiner).

BÆREDYGTIGHED PRODUKTION

Paustian Snedkeri er FSC®-certificeret, hvilket betyder, at vi på vores fabrik i Grenaa tilbyder FSC-certificerede produkter med træ fra ansvarligt skovbrug, som er med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, træet kommer fra.

FSC står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir, grundlagt i 1994. FSC-ordningen har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF og Greenpeace.

Derudover modtag Paustian Snedkeri i 2019 et GMC miljøcertifikat som resultat af en ekstraordinær god miljøindsats.

Paustian Snedkeri
Energivej 3
DK- 8500 Grenaa

Telefon: +45 86 33 10 11
paustiansnedkeri@paustian.dk

Kontakt

Vi står klar med råd og vejledning til alle vores kunder.