Artek lancerer Rope Chair og Tupla Wall Hook designet af Ronan & Erwan Bouroullec

Arteks DNA er en unik kombination af kunst, teknologi og industriel produktion. I 2020 bygger Artek videre på denne tradition ved at lancere to nye produkter designet af de franske brødre Ronan & Erwan Bouroullec, som både er kendt for deres tekniske dygtighed og for skønheden i deres designs.

Rope Chair
Rope Chair er snarere en silhuet end et kompakt møbel. Rope Chair er en linjetegning oversat til tre dimensioner. Designerne Ronan & Erwan Bouroullec kombinerer en række kontraster: sofistikeret teknik og kreativitet, solide strukturer og fleksible detaljer samt ufleksibelt stål og bøjeligt reb.

Rebet, som oprindeligt er lavet til marine brug, udgør kernen i den uventede, behagelige stol. Rebet bærer en del af brugerens vægt, hvilket betyder, at stolen tilpasser sig den, der sidder i den. Hvor andre stole dikterer en bestemt måde at sidde på, inviterer Rope Chair til dynamisk bevægelse og ændringer i siddeposition. Når personen, der sidder i stolen rejser sig, vil der være et aftryk i stolens ramme, der er med til at forme stolens udseende.

Rope Chair fås i farverne sort eller lysegrå. Stolen består af en ramme i stålrør og et sæde i kryds- og ask finér. Rebet er lavet af sort polyester eller farvet linned, afhængigt af farven.

Tupla Wall Hook
Tupla Wall Hook, designet af Ronan & Erwan Bouroullec, er en enkel løsning til at hænge ting på væggen. Tupla Wall Hook har smukke detaljer og er et dekorativt element på væggen. Vægkrogens to løkker er lige så poetiske, som de er funktionelle, hvilket hænger fint sammen med at ordet ‘tupla’ betyder dobbelt på finsk. Vægkrogen er fremstillet i sort pulverlakeret støbt zink.