Paustian søger Supply Chain Coordinator!

Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design og møbelkunst – både til private hjem og virksomheder verden over. Paustian er forhandlere, distributører og producenter. I dag huser Paustian tre fysiske butikker, 3 online platforme samt en erhvervs- og engrosafdeling. Paustian er på en digital rejse, hvor vi har brug for at kunne oversætte kommercielle ønsker til optimerede processer igennem vores værdikæde. Vi søger derfor endnu en struktureret og detaljeorienteret Supply Chain Coordinator med et højt drive og lyst til at gøre en forskel på tværs af vores koncern. Stillingen er placeret på vores kontor i Nordhavn, København med ansættelse snarest muligt.

ARBEJDSOMRÅDE
Som Supply Chain koordinator bliver du en del af indkøbsafdelingen, hvor du skal bidrage til, at vi i Paustian kommer i mål med vores ambitioner. Du vil referere direkte til vores Indkøbschef. Du vil få selvstændige opgaver, som du skal drible sikkert i mål, ligesom du vil indgå i projekter på tværs af indkøb samt koncernens øvrige afdelinger. Du bliver en vigtig ressource i arbejdet med at optimere og sikre Paustians flow af indgående varer.

DAGLIGE ANSVARSOMRÅDER OG OPGAVER:
– At afgive ordre og følge op på indkøbsordre, herunder at levering ser fejlfrit og til tiden.
– At håndtere og supportere interne salgsafdelinger med specifikke kundeforespørgsler.
– At koordinere på tværs af værdikæden – både internt og eksternt.
– Deltagelse, eksekvering og implementering af tværfaglige forbedringer indenfor ERP og digitalisering.
– At oprette og vedligeholde stamdata, herunder også minimumslagerværdier.
– At løse Ad-hoc opgaver indenfor supply chain.

For den rette kandidat er loftet højt og mulighederne mange.

KVALIFIKATIONER
– Du har forventelig en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor forventning logistik, handelsøkonomi eller indkøb.
– Du har gerne 1-2 års erfaring fra en lignede stilling, gerne fra møbelbranchen.
– Vi forventer, at du har et godt kendskab til Excel, og vant til at sætte dig ind i nye systemer og processer.
– Du skal kunne begå dig på både dansk og engelsk på højt niveau.
– Har du kendskab til Navison TRIMIT er dette en fordel.

DIN PROFIL
Som person er du omstillingsparat, struktureret, detaljeorienteret og forstår at arbejde inden for klare deadlines. Du er administrativ stærk. Du trives i faste opgaver, men drives af at effektiviserer processer. Du er måske bekendt med LEAN, og af natur stræber du efter af optimere processerne for både dig selv og dine kollegaer. Du har masser af drive og til at gøre en forskel. Du er en teamplayer, der håndterer en positiv dialog på tværs af afdelinger og du gør gerne en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes. Du er serviceminded af natur og har lyst til at udvikle dig i et team af engagerede og erfarne kollegaer. Vi har travlt i afdelingen, og det er derfor vigtigt, at du har et højt drive og formår at holde overblikket når hverdagen til tider kan være hektisk.

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Purchasing Manager Heidi Winther på hw@paustian.dk. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til hw@paustian.dk med ’Supply Chain Coordinator’ i emnefeltet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Paustian er et dansk design- og møbelhus med stærke rødder i såvel dansk som internationalt design. Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design, møbler og indretning – både til private hjem, virksomheder og offentlige organisationer. Paustian har siden 1987 haft butik i den ikoniske Utzon-bygning i Nordhavn, tegnet til Paustian af Jørn Utzon. I 2018 åbnede Paustian et nyt designunivers i hjertet af København samt på Lille Torv i Aarhus.