PAUSTIAN MIRROR MIRROR

Paustian Mirror Mirror, designet af Maria Bruun, er en kollektion af spejle med ramme i dampbøjet massiv eg. Til kollektionen hører både Mirror Mirror 90 og Mirror Mirror 180.

MIRROR MIRROR 90

Paustian Mirror Mirror 90 blev lanceret i 2014 og blev kåret som Årets Design ved Design Awards 2014.

Mirror Mirror 90 serien består af vinkelspejle, der snyder i hjørner, lofter, kanter og overflader. Mirror Mirror overrasker og afspejler flere sider af både rum, beskuer og historie.

Vinkelspejlene varierer i størrelse og funktion. Det mindste af spejlene giver i sit buk et lidt forvrænget billede af virkeligheden, med sin minimale spejlflade. Det mellemstore og store vinkelspejl har en større reel spejlingsflade. De spejler både beskueren og rummet fra forskellige vinkler.

Mirror Mirror 90 har en massiv ramme i eg natur med et spejl af højglanspoleret rustfrit stål.

MIRROR MIRROR 180
I 2017 blev Mirror Mirror 180, en serie af glasspejle uden vinkler lanceret i tre størrelser. De nye spejle er enkle og præcise i deres design og den dampbøjede massive egetræsramme er stadig bærende for designet.

DESIGNER MARIA BRUUN
Maria Bruun (f. 1984) færdiggjorde sin MA i Møbeldesign på Kunstakademiets Designskole i 2012.

Med base i København arbejder Maria Bruun primært med produkt og udstilling design. Maria Bruun kombinerer en blød og intuitiv tilgang med hands-on design. I hendes optik afspejles arbejdsprocessen i slutproduktet. Næsten alle Maria Bruuns produkter består af serier; det afspejler skabelsesprocessen. I hendes terminologi er hver ide fleksibel i skala, variation og funktion.


Mirror Mirror 90 serien består af vinkelspejle, der snyder i hjørner, lofter, kanter og overflader. Mirror Mirror overrasker og afspejler flere sider af både rum, beskuer og historie.

Shop Mirror Mirror