Vi spørger den ny ejer Søren Hass: ”Hvorfor?”

Vi spørger den ny ejer Søren Hass: ”Hvorfor?”
Først og fremmest er vi hverken filantroper eller fantaster!
Vi har i mange år drevet M Office med soliditet og medarbejdere med en høj erfaring. Derfor tror vi også vi kan genskabe PAUSTIAN til både at være en sund forretning for os – og samtidig være det brand som lige nu mangler på design-himlen.
Vi har i årtier elsket PAUSTIAN fra sidelinjen – nu fik vi chancen for at dyrke kærligheden og så må vi på sigt se hvordan firmaet udvikler sig. Fremover vi have to ”børn” – M Office og PAUSTIAN kan være heldige at få synergier, men ellers ikke sammenblanding overhovedet.
PAUSTIAN skal genetableres som den markedsleder det var engang i high end segmentet – mens M Office til stadighed skal koncentrere sig om snusfornuftige indretninger indenfor, administration, kontor, konference, skoler, kollegier osv.
Vi sammenblander kun soliditet og erfaringer…. Heldigvis mærker vi allerede en søgning fra gamle trofaste medarbejdere fra det gamle PAUSTIAN. Derfor vil det for mange gamle kunder være et gensyn både med ansigter og ånden!
Kulturnat hos Paustian

KULTURNAT HOS PAUSTIAN V/ STRØGET
Kom til Kulturnat hos Paustian på fredag d. 13/10-2023. Butikken har åbent til kl. 21.00, og vi glæder os til at byde på en eftermiddag og aften med følgende spændende kulturoplevelser:
Foredrag om den hemmelige modstandskæmper ”Storfyrstinden” af forfatter Trine Engholm.
Starter kl. 15.30 og igen kl. 17.00.
Bankassistent om dagen og hemmelig agent om aftenen. Jutta Graae, med dæknavnet Storfyrstinden, var en af Englands vigtigste kontakter i Danmark under besættelsen og en nøgleperson bag Danmarks befrielse. Alligevel er hun relativt ukendt. Hun arbejdede diskret og slettede sine spor. Med sin daglige gang i de gamle banklokaler, der i dag huser Paustian V/ Strøget, har du nu en unik mulighed for at mærke historiens vingesus og følge i “Storfyrstindens” fodspor, når forfatter Trine Engholm Michelsen fortæller historien om én af Danmarkshistoriens vigtigste, og hidtil oversete, modstandskæmpere.
Med bogen ”Storfyrstinden” har Trine Engholm Michelsen – der har en baggrund i Forsvarets Efterretningstjeneste – gjort det store opklaringsarbejde. Det har krævet rejser til engelske og svenske arkiver, og samtaler med et meget stort antal slægtninge og fagfolk. Dette har resulteret i et nyt kapitel om kvindelige helte i Danmarkshistorien.
Udstilling af Jacob Tekielas bæredygtige kunstværker.
Meet & Greet med kunstneren fra kl. 17.00 – 19.00.
Oplev Jacob Tekielas bæredygtige kunstværker og mød kunstneren til en snak om mødet mellem grafik, kunst og bæredygtighed.
Jacob Tekiela skaber sine kunstværker fra sit eget værksted på Langeland, hvor han er i tæt kontakt med årstidens naturfund fra den lokale skov, eng og strand. Han er optaget af den oversete skønhed, og med hans grafiske baggrund undersøger han makro-fotoets nærhed, cyanotypiens kaos og monotypiens unikhed, der møder computerens generative muligheder, hvormed plantelignende strukturer broderes, tegnes eller laser-graveres på billederne. 3D-scanninger af naturfund indgår ofte som trådlignende formationer i hans kunstværker.
Vi glæder os til at se jer til et glas vin fra Depanneur og en eftermiddag og aften i kulturens tegn.
PRAKTISK INFORMATION
Kulturnat hos Paustian
Dato: Fredag d. 13/10-2023
Tidspunkt: Butikken har åbent til kl. 21.00.
Foredrag med Trine Engholm Michelsen kl. 15.30 & 17.00
Meet & Greet med kunster Jacob Tekiela kl. 17.00 – 19.00
Adresse: Paustian V/ Strøget.
Niels Hemmingsens Gade 24, 1153 København K
Tilmelding er ikke nødvendigt.
PAUSTIAN LAGERSALG

KOM TIL LAGERSALG HOS PAUSTIAN D. 29. OG 30. SEPTEMBER!
Kom til lagersalg hos Paustian i Nordhavn d. 29. & 30. september og spar helt op til 75 % på restpartier, udstillingsvarer, 2. sortering og assorterede varer! Find borde, stole, sofaer, accessories, opbevaring & belysning fra high-end danske & internationale design brands.
Fredag d. 29. September fra kl. 13.00 – 18.00
Lørdag d. 30. September fra kl. 09.00 – 16.00
Adresse: Kattegatvej 38, 2150 Nordhavn
Der vil være gratis parkering og mulighed for at tilkøbe levering af møbler. Bemærk at møbler der er købt på lagersalget skal fragtes væk samme dag.
Få opdateringer omkring lagersalget på Facebook
FRIED EGG WARM NORDIC

WARM NORDIC FRIED EGG AF HANS OLSEN
Fried Egg loungestol blev designet af den danske arkitekt Hans Olsen i 1956. H.K.H Kronprinsesse Mary afslørede d. 3. februar et smukt portræt i anledning af Kronprinsessens 50-års fødselsdag. Portrættet var udført af maleren Jesús Herrera Martínez, og portrætterer H.K.H Kronprinsesse Mary siddende i den ikoniske danske “Fried Egg” stol fra Warm Nordic. Kulturhistoriker Steffen Løvkjær udtalte i den anledning til TV2: “At netop den stol er med, vidner om kronprinsparrets interesse for dansk design og kunst”.
Portrættet kan opleves på det Nationalhistoriske Museums hjemmeside:
Ingo Maurer

INGO MAURER SÆRUDSTILLING I UTZONHUSET
5.-18. OKTOBER 2020
Ingo Maurer, også kendt som “The poet of light”, var en frontløber for innovative og bemærkelsesværdige lysdesigns fra 60’erne og frem til i dag.

Ingo Maurers univers er humoristisk, dragende og grænseoverskridende. Ingo Maurers evne til at kombinere forskellige elementer og kreere brugbare kunststykker er en inspiration for os alle.


Paustian søger Butikselev

Elev til Paustian i Nordhavn
Til vores flotte Paustian butik i Nordhavn, København søger vi en butikselev, som vil blive en del af vores dygtige salgsteam.
Vi søger en elev med passion for møbeldesign i international klasse, som brænder for detail og som ser en glæde i at yde kunderne den ypperste service.
Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø i flotte omgivelser, hvor du vil indgå i et team af dynamiske og engagerede kolleger. Vi kan love dig en rigtig god møbeluddannelse i en særdeles attraktiv forretning.
Elev/job profil:
- Salg
- Kundepleje
- Merchandising / styling
- Kundevejledning
- Daglige rutineopgaver i huset
- Ad hoc opgaver
For at kunne håndtere de nævnte arbejdsopgaver forventer vi følgende:
Ansøger profil:
- Positiv og udadvendt
- Kundeorienteret og servicemindet
- Struktureret
- Stor interesse for boligindretning
- Mod og lyst til daglige udfordringer
- Ansvarsbevidst
- Selvstændig men samtidig team player
- Positiv overfor rutinearbejde
- Du har afsluttet en EUD Business eller lignende
Ansøgning:
Har du spørgsmål eller brug for yderligere info er du meget velkommen til at kontakte Butikschef, Søren Holst på telefon 52146527 eller sho@paustian.dk.
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning og CV til sho@paustian.dk. Skriv ”Elev Nordhavn” i emnefeltet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Paustian er et dansk design- og møbelhus med stærke rødder i såvel dansk som internationalt design. Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design, møbler og indretning – både til private hjem, virksomheder og offentlige organisationer. Paustian har siden 1987 haft butik i den ikoniske Utzon-bygning i Nordhavn, tegnet til Paustian af Jørn Utzon. I 2000 åbnede Paustian butik i Aarhus i den gamle Østbanegaard. I 2018 åbner Paustian et nyt designunivers i København indre by.
Paustian Arctander Collection

The Arctander Collection: En eksklusiv relancering af ‘muslingestolen’.
The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.
The Arctander Collection, der består af en sofa, et bord og en ottoman. I 2016 relancerede Paustian ikonet over dem alle – Muslingestolen – under navnet ‘The Arctander Chair’. I dag er stolen og dens elegante udtryk, bløde former og runde ben både et referencepunkt og unikt yderpunkt i den guldrandede fortælling om moderne dansk møbelkunst.

Den nye kollektion følger i fodsporene på den relancerede Muslingestol og viderefører principperne for tilgængeligt og langtidsholdbart design. The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.
The Arctander Collection indeholder desuden også en ny version af Muslingestolen med højere ryg, der særligt er henvendt kontraktmarkedet, men også kunder der efterspørger en mere oprejst siddeposition. Som noget helt nyt tilbyder vi ‘The Arctander Collection’ med ben og armlæn i valnødde- og asketræ, samt en lang række nye og eksklusive tekstiler.
Nye tekstiler inkluderer Amoir Libre fra Dedar Milano, Storr fra Bute Fabrics og et håndvævet betræk fra McNutt. ‘The Arctander Collection’ fås stadig med Skandilocks veldkendte fåreskind og Sørensen Læders svanemærkede, Ecolabel Dunes-skind. En særlig version med Gotland Fåreskind er desuden tilgængelig i et begrænset oplag.
The Arctander Table er produceret med en base af træ og en bordplade i forskellige eksklusive stentyper. Alle træsorter er FSC-certificerede.

Artek lancerer Rope Chair & Tupla Wall

Artek lancerer Rope Chair og Tupla Wall Hook designet af Ronan & Erwan Bouroullec
Arteks DNA er en unik kombination af kunst, teknologi og industriel produktion. I 2020 bygger Artek videre på denne tradition ved at lancere to nye produkter designet af de franske brødre Ronan & Erwan Bouroullec, som både er kendt for deres tekniske dygtighed og for skønheden i deres designs.

Rope Chair
Rope Chair er snarere en silhuet end et kompakt møbel. Rope Chair er en linjetegning oversat til tre dimensioner. Designerne Ronan & Erwan Bouroullec kombinerer en række kontraster: sofistikeret teknik og kreativitet, solide strukturer og fleksible detaljer samt ufleksibelt stål og bøjeligt reb.
Rebet, som oprindeligt er lavet til marine brug, udgør kernen i den uventede, behagelige stol. Rebet bærer en del af brugerens vægt, hvilket betyder, at stolen tilpasser sig den, der sidder i den. Hvor andre stole dikterer en bestemt måde at sidde på, inviterer Rope Chair til dynamisk bevægelse og ændringer i siddeposition. Når personen, der sidder i stolen rejser sig, vil der være et aftryk i stolens ramme, der er med til at forme stolens udseende.
Rope Chair fås i farverne sort eller lysegrå. Stolen består af en ramme i stålrør og et sæde i kryds- og ask finér. Rebet er lavet af sort polyester eller farvet linned, afhængigt af farven.

Tupla Wall Hook
Tupla Wall Hook, designet af Ronan & Erwan Bouroullec, er en enkel løsning til at hænge ting på væggen. Tupla Wall Hook har smukke detaljer og er et dekorativt element på væggen. Vægkrogens to løkker er lige så poetiske, som de er funktionelle, hvilket hænger fint sammen med at ordet ‘tupla’ betyder dobbelt på finsk. Vægkrogen er fremstillet i sort pulverlakeret støbt zink.
Paustian er distributør af Viccarbe

Paustian overtager distributionen af Viccarbe i Danmark
Paustian overtager distributionen af det anerkendte spanske brand Viccarbe i Danmark. Viccarbe er grundlagt af Víctor Carrasco Berlanga, der også selv står bag en række af firmaets unikke designs.

Viccarbe er drevet af passion for æstetik, kreativitet, innovation, kvalitet og tekniske features. Kollektionen repræsenterer møbler fra en lang række anerkendte designere som Patricia Urquiola, Jaime Hayon, Piero Lissoni og John Pawson.

Paustian søger Key Account Manager

Paustian søger Key Account Manager til kontraktmarkedet
Hos Paustian er kvalitet og design i højsædet.
Til vores kontraktafdeling søger vi endnu en tung salgsprofil, der med sin store møbelerfaring, kan være med til at sætte kvalitet på agendaen og inspirere vores kunder. Vi samarbejder med nogle af landets mest fremtrædende virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer og at du besidder en naturlig evne til at skabe langsigtede og tillidsbaserede relationer.
I jobbet arbejder du selvstændigt med dine kunder og vil blive ansvarlig for hele salgsprocessen, der strækker sig fra den indledende behovsafdækning, over udarbejdelse af komplekse løsningsforslag/tilbud til de endelige kontraktforhandlinger. Processen forløber som oftest over lang tid, hvorfor det er vigtigt at du formår at fastholde kunden.
Ansvarsområde:
– Videreudvikling af eksisterende relationer til kunder, arkitekter og leverandører.
– Opsøgende salgsarbejde og bearbejdning af kundeemner og projekter.
Kvalifikationer:
– Vi forventer at du har en tung salgsprofil og erfaring med B2B salg. Enten til private kunder eller til offentlige organisationer.
– Vi forventer at du har et stort netværk i møbelbranchen; blandt kunder, arkitekter og leverandører.
– Du har en god forretningsforståelse og sans for godt købmandskab.
– Du er opsøgende og har en udadvendt og vindende personlighed
Vi tilbyder:
– En spændende stilling med en høj grad af selvstændighed.
– En attraktiv lønpakke der matcher dine kvalifikationer
– En inspirerende hverdag med gode kollegaer i vores Utzon-tegnede hus i Nordhavnen
Kontakt:
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Vibeke Ramsing på vr@paustian.dk eller 20185314.
Send din ansøgning senest 26. november til: job@paustian.dk.






